Fremstilling til syn
Monteringen af partikelfilteret skal godkendes og registreres ved syn. Når køretøjet er synet og du har fået registreret dit køretøj med eftermonteret partikelfilter i DMR vil du være fritaget for partikeludledningsafgiften. For et tysk godkendt partikelfilter medbringes følgende to dokumenter til syn:
- Kopi af KBA godkendelsen (ABE – Allgemeine Betriebs Erlaubnis).
Af KBA-godkendelsen skal aktuel bilmodel og variant fremgå. Filterets typenummer og godkendelsesnummer (KBA nummer) samt de bilmodeller og varianter, som filteret er godkendt til, skal fremgå af KBA godkendelsen.
For et partikelfilter efter bekendtgørelse nr. 2669 af 28. december 2021 om visse eftermonterede partikelfiltre medbringes en af følgende dokumenter til syn:
- Dokumentation for at partikelfilteret opfylder kravene i bekendtgørelsens bilag 1 og er verificeret eller prøvet i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsens bilag 1
- En erklæring i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 2. hvoraf det fremgår at partikelfilteret er monteret efter fabrikantens anvisninger
- Liste hvor det fremgår, at partikelfilteret er godkendt til den specifikke bilvariant
For et partikelfilter der er godkendt og mærket i henhold til tilsvarende regler i et andet EU-land, EØSLand eller Tyrkiet medbringes følgende dokumenter til syn:
- Færdselsstyrelsens godkendelse
